Mos i græsplænen!

25-03-2019

Er der mos i græsplænen, skyldes det at græsplænen ligger meget i skygge fra omkransende træer, m.m. Hvis dette ikke er tilfældet, skyldes det ganske simpelt kalk mangel. Mange haveejerer giver også deres græsplæne kalk, men gives der ikke nok kalk, skyldes det alligevel kalk mangel. Når der spørges indtil hvor meget kalk der gives til græsplænen, er det tydeligt at der gennerelt gives for lidt kalk, da svaret lyder på 1-2 sække til 200-300 m2. Det er et typisk kendetegn på at de fleste køber den mængde kalk som det nu syntes må være rigeligt til græsplænen, men hvis man nu tog sig tid til at læse anvisningerne på sækken for hvor meget kalk der skal gives pr. m2, så vil langt de fleste nok få sig et mindre chock over hvor meget der egentlig skal bruges. 1-2 sække er en meget lille græsplæne!

Hvad kan man så gøre for at hindre mos i at vinde overtaget i græsplænen...? Om foråret vil græsplænen nyde godt af at blive overkørt med en Vertikalskærer, 1-2 gange på hvert led, hvorefter det afrevne mos sammenrives og fjernes. Efterfølgende fordeles et lag Plænedress jord, ud over hele plænen i et lag på 1-2 cm, hvorpå der spredes græsfrø som jævnes iblandt jorden med en omvendt rive eller asfaltskraber, hvorpå der tromles. Gød derefter græsplænen med en egnet gødning, 2-3 gange årligt. Bare ordet gødning af græsplæne, får ligeledes mange til at løbe skrigende væk, da det som regel betyder øget græsslåning. Dertil er der kun ét at sige, hvis man ønsker en frisk og sund grøn græsplæne uden mos, så kræver det en del mere pleje end mange drømmer om, én græsplæne kræver for optimalt pleje slåning 1-2 gange ugenligt, det er dog  ikke kun mos der er en trussel overfor græsplænen. 

Vanding er ligeså vigtigt som gødning og kalk, undlades vanding af græsplænen, skabes der grubund for Øresnude Billelarver. Et kendetegn er typisk på varme og tørre dage, hvor der ses hvad der syntes at være fluer, der sværmer lige over græsset. Da er det øresnudebiller, som lægger deres larver i græsset, resultatet af dette ses hen omkring August/September, hvor der opstå store visne områder med græs, hvilket er tegn på at øresnudebillens larver har spist de saftige græsrødder, hvormed græsset er dødt. Topdress af græsplænen i en kombination med vanding og gødning, er med til at hindre disse angreb af Øresnudebiller og deres larver. Hvis der er mange fugle i haven, især stære, så er de også medvirkende til at holde bestanden af Øresnudebiller nede, da de elsker larverne.

Når man taler med folk omkring deres græsplæe, så lyder det ofte at grunden til at haven er henlagt med udelukkende græs, er at det er tidskrævende at luge og passe blomsterbede, hvilket er korrekt, men der kræves ligeså meget tid og pleje af en græsplæne, hvis man ønsker en frisk og sund græsplæne til at prydde haven.

06-03-2017

I dette blogindlæg, vil jeg dykke lidt dybere ned i vandet´s betydning for rosen, og hvordan den optages og bruges af rosen. Det betyder dette indlæg vil være en "lille rejse" helt ind i rosen´s indre og helt ud i de små celler der ikke kan ses med det blotte øje, og hvor de store livsgivende proceser finder sted. Rejsen starter med hvordan en rose bliver til, hvorefter turen går op i skyen og derfra starter så selve "rejsen", som slutter med en beskrivelse af de livsgivende proceser i rosen.

 

FORMERINGSMETODER.

Rosen formeres i overvejende grad ved okulation, som er en podningsform, på en grund-stamme, fortrinsvis af vildrosen, Rosa multiflora eller Rosa canina. Der laves et lille T-snit lige over rodhalsen på grundstammen, hvorpå der sættes et såkaldt øje, en skudknop, som bliver til et nyt skud på stammen. Denne øje, sættes ind bag barken på grundstammen og bindes fast med bast eller anden podningsmateriale.

Den proces der får podekvisten og grundstammen til at vokse sammen, sker ved at der lige under barken ligger et vækstlag, kaldet kambium, det danner nyt sivæv, (sikar), ud ad og vedvæv, (vedkar), ind ad. Disse væv vokser sammen i det der kaldes ledningsstrenge, som i grundstammen og i podekvisten strækker sig og vokser sammen, selve podnings-såret lukkes ved hjælp af tykkelsesvæksten.

Stiklingeformering er en anden overvejende formerings-metode, og er en lidt anden proces. Rødderne dannes ved basis af stiklingen, i den inderste del af bark-laget, først sker der en deling af de almindelige celler, dernæst dannes et rodvækstpunkt, som herefter forbindes med stænglens ledningsstrænge og cellerne strækker sig, rodvækstpunktet bryder gennem barken og rødderne bliver synlige. Når stiklingen har sat sine egne rødder er det først en selvstændig plante, og kan selv optage vand og gødning, ( næringsstoffer ), fra jordvæsken, ( jordens indhold af vand ).

 

BIOLOGISK KREDSLØB.

 

Kredsløbet starter oppe i skyerne, hvorfra der frigives vanddråber der falder til jorden ved hjælp af jordens tiltrækningskraft, Tyngdekraften, når vandet rammer jorden optages den i jorden via Kapilærkraften, det er den kraft der flytter vandet i lodrette bevægelser, og flytter vandet fra de områder i jorden hvor der er meget vand til de områder hvor der er mindre vand. Dette sker gennem jordens porrevolume, der er de små åbninger der er mellem jordens små sandkron, kaldet krummestruktur. Denne porrevolume varierer meget fra hvilken jordtype der er tale om, krummestrukturen i rent lerjord er meget lille, end sige næsten ikke eksisterende, og dermed er der næsten ingen porrevolume hvor vandet kan trænge igennem. ( hvilket forklarer hvorfor roser ikke har særligt gode vækstbetingelser i denne jordtype ). Vandets bevægelse sidevejs, sker via Diffutionskraften, der har samme opgave, og fungerer på samme måde som Kapilærkraften. Altså, Kapilærkraft, er de lodrette bevægelser og bevægelser fra side til side er, Diffutionskraften.

Når vandet er blevet optaget i jorden, udgør det jordvæsken, der er den mængde vand jorden indeholder. Lige for kort at vende tilbage til det med krummestrukturen, så er den som nævnt meget lille, end sige næsten ikke eksisterende i rent lerjord, og jorden har dermed svært ved at optage og transportere jordvæsken rundt. Hvor imod hvis det er rent sandjord, så er der en meget stor krummestruktur, der bevirker at jorden har meget svært ved at holde på jord-væsken. Dette kan udbedres ved hjælp af jordforbedring, hvis jordtypen er rent lerjord, forbedres krummestrukturen, ved at tilsætte sand og muldjord eller/og kompostjord, og om-vendt hvis jordtypen er rent sand, forbedres krumme-strukturen, ved at tilsætte ler og muldjord eller/og kompostjord.

Vandoptagelsen sker ved at Diffutionskraften leder jordvæsken hen til rødderne på rosen, hvor den optages gennem rodhårene, ved hjælp af Osmosekraften,der finder sted i en cellemembran. Osmosekraften, sker ved at udligne indholdet af sukker i væsken på begge sider af denne membran, og da der er større sukkerindhold i væsken i rosen´s rod end i jordvæsken, så trækker sukkeret vandet gennem cellemembranen og videre ind i roden. Vandet forsætter indtil en række cellemembraner, kaldet Endodermis,disse celler har nogle små korklag mellem sig, de kaldes Kasparyske striber. Vandets molokyler er så små at de kan trænge igennem de Kasparyske striber, og via de Intercellulærerum, ( små åbninger mellem cellerne ), forsætter vandet indtil Vedvævet, ( vedkarene ), der sørger for vandtransporten op gennem rosen til bladene, men dette gør vedkarene ikke alene. I Vedvævet,løftes vandet op gennem roden ved hjælp af Kapilærkraften, indtil 10-20 cm over rodhalsen.

 

BIOLOGISKE PROCESER.

  I dette afsnit beskrives de kemi-biologiske proceser der sker, på vandet´s videre vej op gennem rosen og ud i bladene.

 Fra hvor Kapilærkraften, slipper sit tag i vandet, 10-20 cm over rodhalsen, sker den videre transport op gennem rosen ved hjælp af Kohætionskraften.Vandmolokylerne er eletrisk-ladet, negativt i den ene ende og positivt i den anden ende, og hænger således sammen som magneter, vandmolokylerne hænger således sammen i en lang kæde, og i takt med fordampningen gennem bladene, trækkes vandmolokylerne op gennem rosen og forsvinder ud gennem spalteåbninger, der sidder i overhuden på bladene.

Kohætionskraften,sker som følge af Respiration, der er en kemisk proces, og består af sukker og ilt. Respirationen,bliver dannet i Fotosyntesen,der er livskraften i hele planten, og for den sags skyld i det store billed, liv på jorden. ( Ingen Fotosyntese, Ingen liv på jorden ). Hvordan foregår og hvad er Fotosyntese....? Den foregår i to proceser, en lysafhængig og en ikke lysafhængig, den ikke lysafhængige proces kaldes for, Calvin cyklus.

I den lysafhængige proces, omdannes lyset fra solen til en energiform i grønkornnene, som sidder under overhuden, på bladene, i disse grønkorn er et Klorofyl i celler inden i grønkornscellen, disse celler i cellen, kaldes Garna.Ved hjælp af lyset danner Klofylet,små mængder elektrisitet og spalter derved vandet op i ilt og brint, som bruges til små byggesten i produktionen af sukker. Denne spaltning finder sted i grønkornets indre membraner, Thylakoid membraner, hvor der sker en kemisk proces og udskilles ATP og NADPH,der bruges i Calvin cyklus,( ikke lysafhængige proces ), hvor der udskilles sukker og NADP+ og ADP+P til brug i den lysafhængige proces. Dette er en kemisk proces der  med lys omdanner kuldioxid og vand til Glykose, ( sukkerstof ) og ilt. Ilten udskilles nærmest som et affaldsstof, men et vigtigt affaldsstof. Den biokemiske form for Fotosyntesen,beskrives i denne formel.

6CO2+6H2O+Lysenergi+C6H12O6+6O2

 Vandet der optages i planten, bruges til fordampning og nedkøling, samt transport af næringsstoffer, rundt i rosen. Vandet indgår i alle kemiske proceser der sker i rosen og fordelingen af vandforbruget er, ca 1% vand bliver brugt til Fotosyntese, mens de sidste 99% bliver brugt til fordampning.

Fordampning kan styres ved at overrisle bladene med vand, nedkøling af bladene, nedsætter temperatuern og dermed også Respirationen,som er temperatur bestemt. Jo højre temperatur, jo mere fordampning og dermed også Respiration.Fordampningen kan også nedsættes ved at dække rosen med hvid plastik. Ligeledes med Fotosyntesen,den kan ligeledes styres, hvis produktionen skal øges, tilføres mere lys, dette gøres typisk om natten, hvor der ikke er lysenergifra solen, og ønskes produktionen sænket, skygges for lyset.

Dette er nu slutningen på den "lille rejse" gennem rosen og de små celler der ikke kan ses med det blotte øje. BEMÆRK,! I denne artikel er der nævnt rosen, men den "lille rejse" er generelt for alle planter og nogle få algetyper. Meningen med denne beskrivelse i denne artikel er at underbygge vigtigheden af vand og gødning for roser, og er en mere dybdegående forklaring i forhold til Blog artiklen fra den 29-6, 2016, omkring "Gødning, Sprøjtemidler og Vand".

 

 

 

29-06-2016

GØDNING AF ROSER.

 Dette spørgsmål er der mange der spørger om på de forskellige medier, og de mest stillede spørgsmål er, skal man gøde sine roser.? Hvornår og hvor tit skal man gøde sine roser.? Hvilken slags gødning skal man bruge.?

Til spørgsmålet om man skal gøde sine roser, er svaret. JA.! Det er vigtigt at roser får gødning for at give dem en god næring så de kan vokse sig sunde og stå stærkere overfor sygdomme og skadedyr. Det næste spørgsmål, hvornår og hvor tit man skal gøde sine roser, er svaret. Generelt set fra Marts til August, ( man siger gerne april til og med juli ), og der gødes 3-4 gange i løbet af rosensæsonen. Start gerne med at give den første gang gødning i Marts, også selvom der forsat kan ligge et tyndt lag sne på jorden, så giv gødning alligevel.

Så kan man stille spørgsmålet, giver det mening at gøde i Marts også selvom der ligger tyndt lag sne..? Ja, det gør det, og her er det et spørgsmål om at tænke lidt frem i tiden om hvad rosen skal gennemgå iden kommende tid og energien det kræver for rosen. Gødningen opløses jo i sneen og trænger ned i jorden så rosen kan begynde at optage næring, som roserne har brug for, til at kunne modstå den kommende beskæring, og sæsonvækst, hvorfor først vente med at give sine roser nærring til når man beskærer dem, når man kan give dem nærring før så de er begyndt at sætte i vækst. Det er utrolige mængder af energi roserne skal bruge til at starte væksten op efter at de har stået i hvile vinteren igennem, samtidig kræver det også utrolige mængder energi for roserne at lukke de sår der opstår når de beskæres.

Dette stille unægteligt endnu et spørgsmål, hvornår skal roserne beskæres.? Det har altid heddet sig, når der ikke er mulighed for frost hvilket vil sige starten af april eller Dronningens fødselsdag, den 16 april. Beskærings tidspunktet er meget individuelt og noget svævende for hvornår tidspunktet er det rigtige. Skal man følge tiden med når der ikke er mulighed for frost, så skal beskæringen først finde sted helt fremme i Juli måned, da det er den eneste mulige frostfrie måned vi har i Danmark, og det holder jo ikke først at beskære roserne midt inde i vækstsæsonen. Roser kan sagtens klare frost ned til -10 grader over en kortere periode, selv når de er blevet beskåret. Med det klima som vi har i Danmark den dag idag, så kan man roligt beskære sine roser sidst i Marts og begyndelsen af April, når nattefrosten ikke er over -10 grader om natten, fordi det fryser omkring -10 grader 2-3 nætter i træk, er ikke noget der slår roserne ihjel, det er straks noget andet hvis der forsat er dagsfrost. det er dagsfrosten der dræber roserne. Så brug tommelfinger reglen om, når der ikke er hårdfrost om natten og dagsfrosten er væk, så kan man roligt beskære sine roser. Og med den tidlige beskæring, er det derfor vigtigt at man starter med at gøde sine roser allerede i starten af Marts, selvom der måske stadig ligger et tyndt lag sne på jorden, fordi så har roserne fået opbygget en nærringspakke til at starte væksten og lukke sårene de tildeles ved beskæringen. Gøder man først i forbindelse med beskæringen, som mange gør, så er roserne allerede bagud fra starten af vækstsæsonen, da de først skal til at opbygge deres næring samtidig med at de skal bruge  næring til energien med at få lukket beskæringssårene.

Det sidste spørgsmål om hvilken gødning man skal bruge, lyder svaret. Når der gødes første gang, kan man med god samvittighed sagtens give sine roser en kraftig Helårsgødning eller Alt i en gødning, de tager ikke skade af at få en ordenligt skud næring til at sætte igang på, de resterende givelse af gødning kan man fint bruge en direkte Rosengødning, der er specielt tilegnet den mængde næring som roser har brug for, og de resterende givelser af gødning er jo kun for at holde næringstilgangen vedlige. Fra første gang der gives gødning, så brug tommelfinger reglen om at hvis man gøder første gang i starten af April og der skal gødes 3-4 gange iløbet af vækstsæsonen, så passer det med at gøde sine roser 1 gang pr. måned. Gøder man første gang i starten af Marts, så betyder det så at man skal gøde 5 gange iløbet af vækstsæsonen, da man jo har "tvunget" roserne til en 5 måneders vækstsæson mod 4 ved gødning i April.

I bund og grund er det meget individuelt hvornår man gøder, hvilken gødning man bruger og hvornår man beskrærer sine roser. Jeg vil ikke sige at der findes nogen gylden regel for hvad der er det rigtige, men istedet sige. Gør det som man selv syntes er bedst, men tag udgangspunkt i de gamle tommelfinger regler, som er nævnt tidligere i denne artikel.

Roserne hér i haven, får som den første gødning, Rosengødning i Marts, eller ca. 14 dage før beskæringen, så roserne kan opbygge næring til at modstå energien til lukning af beskæringssårene. Når roserne beskæres, gives efterfølgende gødning igen. Grunden til at de får gødning allerede igen, er at jeg har erfaret en positivt godt resultat ved at gå helt væk fra granulat gødning, ( undtaget første gang ), istedet gødes roserne med væksthusgødning der ikke er så kraftig som Rosengødning. Roserne får gennem hele sæsonen tilført næring iform af den flydende gødning 1 gang ugenligt i målestok 30 ml gødning til 10 liter, ( vandkande ), som fordeles mellem 3-4 roser. På denne måde overgødes roserne ikke, men får en kraftigere vækst og sprudler af sundhed, og det har vist sig at roserne stort set er fri for sygdomme og skadedyr, kun lidt angreb af de nærmeste uundgåelige grønne bladlus. Samtidig med at der gives gødning i flydende form, tilføres naturligt nok vand til roserne som der med ikke udtørrer og heller ikke overvandes, da de får tilført få liter vand 1 gang ugenligt, dertil kommer dog det vand der naturligt kommer fra oven.

 

SPRØJTEMIDLER.

 Er også et af de spørgsmål der ofte dukker op på de forskellige medier, sammen med spørgsmålet, hvad sprøjtes der med.?

 Hér er det igen et individuelt spørgsmål om man er til kemikalier eller om man tænker mere på miljøet og så vidt muligt vil undgå brugen af kemikalier. Mange tænker at det kræver kemikalier til at bekæmpe skadedyr og sygdomme i roser, intet er dog mere forkert, i bund og grund er det nok mere en psykologisk tanke gang end det er den sande overbevisning. Kemikalier er sikkert yderst effektive, men samtidig også mere skadelige end godt er, det er jo ikke kun skadedyr der trives i roserne, der lever også en række nyttedyr, så som vores allesammens kære Mariehøne, Svirrefluer og de til ofte iriterrende små grønne insekter med store vinger, de hedder Guldøje. Brugen af kemikalier dræber nemlig ikke bare alene eksempelvis bladlus, det dræber samtidig nyttedyrene i roser, disse 3 nyttedyr der her er nævnt lever alle af bladlusens larver.

Der findes en masse gode gamle såkaldte "husråd" for hvad man kan sprøjte med for at bekæmpe eksempelvis bladlus. Mange tror på det hjælper og tænker "det lyder spændende", og istedet for at prøve "husrådet" efter, så farer de ud og køber sig nærmest fattige i diverse kemiske sprøjtemidler.

 Hér i haven bruges ingen kemiske sprøjtemidler, ikke fordi jeg er økolog og afviser brugen af kemiske midler, men fordi jeg tænker på at bevare nyttedyrene i roserne, og når nu de gamle "husråd" virker, så vil jeg ganske simpelt ikke give en formue for sprøjtemidler når ingridienserne til sprøjte midler man selv kan lave kun koster en brøkdel af hvad de kemiske koster. Jeg fik en bog af min datter i farsdags gave, hvori der var nogle opskrifter på naturlige sprøjtemidler, som jeg nu har prøvet af, og de virker tilfredsstillende for mig. Jeg ser det ikke som et problem at de naturlige sprøjtemidler ikke dræber alle bladlus, men nedsætter antallet kraftigt, så man skal være heldig hvis man spotter én. Bladlus kan også forekomme igen og igen ved brugen af kemiske midler, så jeg er tilfreds med at jeg sparer penge og bevarer mine nyttedyr i roserne, der så lettere kan bekæmpe de tilbage vendende bladlus.

De sprøjtemidler der anvendes hér i haven, nævnes efterfølgende, og udgiften til disse midler beløber sig til 1 flaske flydende brunsæbe, 1 flaske husholdings sprit, 1 bundt hvidløg og 1 pose tørret Padderok, fælles for alle de nævnte ingrideenser er at de blot skal tilsættes vand. Sprøjte midlerne er nævnt tidligere i en anden artikel her i bloggen, men nævnes her endnu en gang.

 HUSK ENHVER SPRØJTNING FORETAGES OM AFTENEN NÅR SOLEN ER BORTE.!

Hvor vandet ikke skal opvarmes bør man bruge kuldslåetvand (vand kølet i køleskab) fremfor koldt vand fra hanen. Og i det omfang det er muligt, brug regnvand da dette ikke indeholder kalk som aflagres på rosenbladene.

AGERPADDEROK-EKSTRAT.

50 g tørret padderok, ( købes i Matas, 48 kr. for 450 g ), koges i 1,5 liter vand ved svag varme i ca. 30 minutter. Stilkene sies fra og væsken blandes med 25 liter vand, ( kan iblandes 50 ml tangekstrakt som øger vedhæftningsevnen på planten, kan dog undværes ). Udsprøjtes med en tryksprøjte eller forstøver over hele planten, der sprøjtes forebyggende med 2-3 ugers mellemrum. Agerpadderok indeholder kisel som virker styrkende på planten og gør den mindre modtagelig for angreb af skadedyr og sygdomme.

HVIDLØGS-EKSTRAT.

75 g hvidløg hakkes og kommes i 10 liter kuldslået vand. Henstår nogle timer, højst i et døgn. sies og udsprøjtes med tryksprøjte eller forstøver, 3 gange med 3 dages mellemrum. Reducerer angreb af skadedyr og virker samtidig som bladgødning. Nogle dage efter behandling fremtræder de nye løvblade store og flotte.

INSEKTSÆBE.

4 dl flydende brun sæbe opløses i 10 liter varmt vand. Udsprøjtes med tryksprøjte eller forstøver, så snart insekt angreb opdages, insekterne skal berøres af sæben. Kan iblandes præparat af agerpadderok, 10 ml pr. 5 liter vand. Gentag sprøjtning med 2 ugers interval.

MÆLKESPRIT. ( mod Meldug ).

1 dele husholdingssprit og 3 dele skummetmælk. Udsprøjtes med tryksprøjte eller bestøver, så snart begyndende meldug opdages og efter behov.

 

VAND.

 Dette emne er vigtig for roserne på ligefod med gødning, men hér vil jeg komme mere indpå hvilken slags vand der er tale om og bedst. Med ordet VAND, tænkes der nok hovedsageligt i hanevand, men i dette tilfælde er der tænkt i opsamling og brugen af regnvand som et godt alternativt til hanevand. For det første, så er regnvand ganske gratis, kontra det meget dyre hanevand. For det andet så indeholder regnvandet ikke kalk som hanevand, og regnvandet går heller ikke ud over vores allesammens fælles vandreserver, så alt i alt er der store samfundsmæssige fordele ved at opsamle og anvende regnvand.

Her i haven bruges udelukkende regnvand, hvilket vi påbegyndte i 2015, med en kapacitet på 300 liter, dette viste sig hurtigt langtfra var nok og måtte med mellemrum supplere med hanevand, hvorfor regnvandskapaciteten nu er blevet øget med yderligere 300 liter, så den samlede kapacitet p.t. er på 600 liter regnvand, og består af 2 regnvandstønder på 300 liter. Regnvandet bruges til vanding af roserne, som sker 1 gang ugenligt i forbindelse med at der gødes, dog vandes der mellemliggende i meget tørre perioder. Nu hvor vi har fået bygget et drivhus, er denne også tilkoblet regnvandssystemet, med en slange ned i den ende af haven. Planen er på sigt at udbygge opsamlingsfladen til regnvand, med taget på drivhuset og øge opsamlingskapaciteten med yderligere 300 liter, så den samlede regnvandskapacitet kommer op på 900 liter, med denne yderligere udbygning gøres drivhuset selvforsynende med vand, og kan suppleres med vand fra den nuværende kapacitet. Den sidst nævnte udbygning bliver en realitet når naboen renoverer sin tagrende på deres overdækkede terrasse. Da er der truffet aftale med naboen om at han vender afløbet fra tagrenden over mod afløb fra vores egen terrasseoverbygning, således at vi dermed også opsamler regnvandet fra naboens terrasseoverbygning, der er ligeså stor som vores, hvilket vil komme til at betyde vi får fordoblet vores tilførelse af regnvand, fra 300 liter ved 15 mm nedbør til 600 liter ved 15 mm nedbør.

Vanding og gødning foregår som nævnt med regnvand og med vandkande. Mange siger, "Dét gider de ihvertfald ikke, for de har så og så stor en have, med så og så mange roser". Og ja, jeg ved godt det er nemt og overskueligt at bruge vandkande i en have af vores størrelse, men hvis man virkelig vil regnvand fremfor hanevand, så er det for mig at se kun en dårlig undskyldning at detgider de ihvertfald ikke fordi haven er så stor og de har så mange roser. I bund og grund er det viljen til at ville satse på regnvand og brugen. At man har en stor have er bestemt ingen undskyldning, der er noget der hedder siveslanger og drypvanding, hvis man ikke gider rende rundt med en vandkande, dog skal regnvandstønden op i en vis højde for at kunne skabe vandtryk nok til en siveslange, 2 meters højde for at skabe et vandtryk på 2 bar som siveslanger som regel kræver. Denne højde på regnvandstønden kan undgåes ved at installere en regnvandspumpe der blot sænkes ned i tønden og pumper vandet op med et tryk på 2 bar som hanevand. At man så ikke har regnvandskapacitet nok, er heller ingen undskyldning, det er blot et spørgsmål om at tænke kreativt og bruge alle tilgængelige samlingsflader til opsamling af regnvand.

Brugen af regnvand har også den fordel at man undgår kalkaflejringer på rosernes blade, som bevirker at fordampningsprocesen nedsættes. Dette problem er vi helt ude over her i haven, til gengæld har vi så svidningsskader på bladene i forbindelse med gødning, eller rettere dette problem er vi kommet til livs. Når man gøder med flydende gødning er det vigtigt at gødningsvande helt nede ved jorden under de nederste blade. Dette problem er løst her i haven ved at nedgrave nogle pvc rør mellem roserne, store sodavandsflasker kan også bruges ved at skære bunden af. Alt vanding og gødning sker så i disse rør, og bevirker at vandet bliver brugt dér hvor roserne optager det, nemlig i rødderne, rørerne er placeret sådan at hvert rør skaber fordeling til 3 roser. Samtidig med at vandingen foregår på nævnte måde, så undgår vi at pådrage roserne vandskader som kun kan forekomme ved den naturlige nedbør, nogen rosenblomster blive straks brune og slattende når de bruses med vand.

 

 

 

 

09-04-2016

I forbindelse med den igangværende omlægning af haven, besluttede jeg mig for at anlægge det store bed i 2 niveauer, og i den forbindelse opstod idéen til at opbygge bedet som et kompostbed, og hvorfor nu det, hvad skal det nu gøre godt for, hvorfor ikke bare lave et ganske traditionelt rosenbed og så er dét så det, kan man jo så spørge om. Hvorfor ikke bare lade kompostmateriale gå direkte i kompostdyngen og så strø det ud i bedet når det er blevet godt komposteret.???

Ja, det er selvfølgelig en løsning, men problemet med denne løsning er at vi ikke har noget plantemateriale som der kan bruges til at kompostere i en kompostdynge, da vi ikke har nogen nyttehave, ( køkkenhave ), hvorfor jeg tænkte i alternative løsninger. derfor opstod idéen om at opbygge en kompostbed med alternative kompostmaterialer, hvorfor valget faldt på at bruge dækbark som grundmaterialet i bedet´s opbygning, dette materiale har en forholdsvis hurtig omsætningstid og formulder hurtigt. Kig bare på hvis det bruges til afdækning i et bed, hvor hurtigt det egentligt går i omsætning til rent muld, prøv foreksempel at rode lidt i barken og se hvor formuldet det er i det underliggende bark. Denne formuldingsproces, skyldes at dækbarken indeholder en bunke af ganske bitte små microorganismer, der nedbryder barken og omsætter det hvorved der sker en formuldning. Så i bunden af det gravede hul udlagde jeg et ca. 10 cm lag dækbark, og derefter et tilsvarende lag af det lidt grovere pinjebark, som dog har en lidt længere omsætningstid en dækbarken. Oven på disse 2 lag bark lagde jeg et lag gødet spagnum........."Ding, ding, ding, ding......!!!!". Hér er det så lige at alarmklokkerne de bimler og bamler. Spagnum, er et produkt der igennem rigtig mange år flittigt er blevet brugt rundt omkring i de danske haver, men det er et fuldstændigt dødt og næringsfattigt materiale der ikke gør nogen gavn for havens planter.... Og dog...! Hvis man ønsker at gøre jorden i havens bede luftige, så er spagnum et ok produkt, men eller bør man holde sig fra at bruge spagnum og spagnumsprodukter, da de ikke gør vækstmæssig gavn på den næringsmæssige front.

Og hvorfor har jeg så netop brugt spagnum i opbygningen af bedet...??? Det har jeg fordi jeg netop ønsker at gøre jorden i rosenbedet let og luftigt, dette kan roser godt lide at trives i, da de små nye rødder der skyder frem i væksten af rosen og rodnettet, dermed ikke skal bruge unødige kræfter på at bryde frem gennem jorden, og dermed forflyttes denne energi istedet til gavn for rosen´s sundhed da energien istedet bruges på rosen´s vækst. Jeg har så valgt ikke at bruge en ren spagnum, men derimod en gødet spagnum, hvilket vil sige at det ikke er et så næringsfattigt som ren spagnum. Næste lag i opbygningen er et strøg perlekalk, dette gøres for at mindske at jordens ph-værdi ændres for meget, da roser trives bedst med en ph-værdi mellem 6 og 6,5. Efterfølgende blandede jeg kalk, gødet spagnum, pinjebark og dækbark, ved at vende det let med en havegreb. Resten af hullet fyldte jeg med rosenjord, og efterfølgende tilplantede jeg bedet med roser.

Som et ritigt godt alternativ til erstatning af rosenjord, kan anbefales at der gøres brug af Champost´s rosenjord, da den er lavet af kompost og ikke er et spagnumprodukt som de gense rosenjord man kan købe i byggemarkeder, dagligvarebutikker og havecentre. Eller også Champost´s kompostjord, der indeholder pasturiseret hestemøg, dette produkt er med til at holde på fugten og holder ukrudtet nede, så man slipper for den helt store kultivering hakken og skuflen mellem roserne.

Nu hvor jeg har fået opbygget et kompostbed, så slutter det jo ikke hér, bedet skal jævnligt tilføres nyt kompostmateriale, for at kunne holde gang i komposteringsprocesen, dette gør jeg ved at til efteråret vinterdækker jeg roserne med et lag dækbark, for at beskytte rosernes podested mod den hårde frost, så pak et godt lag op omkring roserne. Og det efterfølgende forår, vendes dette lag dækbark så ned i jorden og der tilføres således nyt kompostmateriale. Med denne opbygning af rosenbedet, så gror roserne bogstaveligtalt i en kompostdynge, der er "skjult" under jorden. Som næring til roserne bruger jeg som den første gødning til at sætte gang i væksten, en naturgødning af mærket ANIMIX, der er en rosengødning, den har et NPK tal på 10-2-9, resten af året gødes der med en flydende universalgødning, der blandes i en vandkande med regnvand som er opsamlet i en tønde, der gives 1-2 hættefuld til 1 kande vand, ca. 10 liter, der fordeles til 3-4 roser, der gødes 1 gang ugenligt henover sommeren med denne flydende gødning, der har et NPK tal på 7-5-9. den flydende gødning startede vi på sidste år, hvilket tydeligt kunne ses på roserne, der stortset var fri for sygdomme og stod med glansfyldte blade som var de lakeret.

17-06-2015

Ses typisk flyve i store sværme over græsset i slutningen af maj/starten af juni, hvor den ligger sine æg, larverne udkælles i juli og ét tegn på at græsset er angrebet af gåsebillelarver ses gerne i august, hvor fuglene sidder og hakker i græsset efter larverne, hvilket kan tilføre betydelig skade på græsset, i september vises endnu et tegn på gåsebillelarver i græsset i form af store visne områder hvor græsrødderne er gnavet over.

Gåsebillen ses typisk i græsset på meget sandede og tørrearealer, som forebyggelse er det vigtigt at sørge for græsset har en god fugtighed i form af vanding og tilførsel af topdress i det tidlige forår med en god kompost, samt at tromle sin græsplæne med en tung betontromle, for at gøre jorden hård som hindrer larverne i at grave sig ned i jorden. der findes også nogel sprøjtemidler og nematoder, ( biologisk bekæmpelse ), til at forebygge for angreb i græsset.

Gåsebillen angriber også gerne træer, buske og roser, hvor den sidder på oversiden af bladene og gnaver, hvorved den ødelægger bladets kutikula, der er bladets beskyttende lag. Gåsebillens skade ses typisk ved huller i bladene, gerne langs bladstrengen, hvor kutikula er tyndest og hvor sukkerkoncentrasionen i bladet er størst. Skaden på bladene kan også vises ved at de er sammenrullet, men dette er nødvendigvis ikke på grund af gåsebillen, og kan skyldes at der på bladets underside hvor blad og bladstængel mødes sidder en larve. bladet rulles forsigtigt ud og larven fjernes, hvis det ikke skyldes en larve, kan det dog skyldes gåsebillen. Ses gåsebillen på bladene er den nem at fange og kvase, fjern efterfølgende de beskadigede blade.